Historien om Shubidua
70'erne
Shubidua bliver dannet i 1973 af den nuværende forsanger, Michael Bundesen, og den tidligere guitarist, Michael Hardinger, der mødtes under tekstskrivningen til et satirisk radioprogram, der hed Åbent Hus. Rent faktisk hed den allerførste udgave af Shubidua Passport (der oprindeligt bestod af Michael Hardinger, Paul Meyendorf, Bosse Hall Christensen og Niels Grønbech, men fik tilføjet Michael Bundesen og Jens Tage Nielsen (Tågis)), og begyndelsen til successen kommer med den danske undersættelse af Elvis Presley's sang "Jailhouse Rock", der bliver til Fed Rock. Gruppen startede med undersættelser af engelske sange. Shubidua 1 og 2 ligner meget hinanden, men eftersom flere danske bands i starten af 70'erne begynder med undersættelser, går Shubidua over til at prøve at lave deres egne sange. Det får de succes med, da de skriver 'Hvalborg', og gruppen bliver mere og mere populær.
Efter de 3 første albums samt en opsamlings LP efter 1 og 2 oplever Shubidua deres hidtil største succes med Shubidua 4, der bliver udgivet i 1977 (har solgt mere end 400.000 eksemplarer indtil nu). Gruppen har nu skiftet Paul Meyendorf ud med Claus Asmussen og rejser landet tyndt for at spille for deres fans. Alting bliver større og vildere - shows, koncerter, udstyr OG publikum. Hvert år udgiver Shubidua et nyt album, og fra Shubidua 5 tager Kim Daugaard pladsen som bassist i stedet for Niels Grønbech. Gruppens popularitet bygger på deres vidunderlige leg med ord og deres fængende melodier. De hylder både landet og dronningen i deres sange "Danmark" og "Sorgenfri".
I løbet af de kommende år spiller Shubidua for 1000'er af mennesker, men på trods af deres store succes kalder gruppens medlemmer sig stadig amatører og siger, at så snart folk ikke gider købe deres plader mere, stopper de med at spille. Derfor har alle arbejde eller uddannelse samtidig med deres arbejde med Shubidua. Alt dette sker i slutningen af 70'erne.
80'erne
I 1980 begynder gruppen at lave mere seriøse tekster, og hver sang tager længere tid at gøre færdig. Det tager næsten 1 år at få afsluttet 'Minus til Plus', og internt i bandet ulmer uvenskab og splid. Rent faktisk splittes gruppen, men heldigvis kun for nogle få måneder. Det tager tid at komme tilbage på rette vej, og uenighed om musikken medlemmerne imellem resulterer i, at de to oprindelige medlemmer, Bosse og Tågis, stopper i gruppen. I stedet træder Willy Pedersen og Kasper Winding til, og specielt Winding hjælper med til at give Shubidua æren tilbage. Winding er nemlig allerede en anerkendt trommeslager.
Efter udgivelsen af Shubidua 10 forlader Michael Bundesen gruppen for at finde ny inspiration og prøve en ny karriere som stationsforstander på den københavnske TV-kanal, Kanal 2, og Michael Hardinger tager over som frontfigur. Kasper Winding forsvinder også ud og bliver erstattet af Paul Callaby. Hverken Shubidua 11 eller koncerterne opnår dog samme succes som de foregående år.
Bundesens karakteristiske dybe stemme mangler, og i 1987 er han tilbage i gruppen. I mens har Willy Pedersen forladt bandet, men da Shubidua starter indspilningerne af Shubidua 12, har de fundet 2 nye medlemmer; Jørgen Thorup (som faktisk også var med på 11'eren, selvom han ikke officielt var medlem dengang) og Søren Jacobsen. Men intet er det samme længere.
De fleste tror, at nu er det slut med Shubidua, men i slutningen af 80'erne - og efter at have sagt farvel til Søren og Paul og goddag til Peter Andersen - bringer en ny pladeselskabsdirektør inspirationen tilbage til Shubberne. Han samler alle de største hits og udgiver dobbelt albumet '32 hits' i 1988. Dette bringer Shubidua tilbage på hitlisterne - specielt da dette er første mulighed for at høre Shubidua på CD i stedet for LP.
Ca. et år senere bliver en gammel drøm til virkelighed, da gruppen får mulighed for at lave en film. 'Den røde tråd' bliver født, og Shubiduas medlemmer skriver selv manuskriptet. Selvom kritikerne ikke just elsker filmen, bliver den faktisk set af en del og elsket af ikke så få. Efterhånden er 'Den røde tråd' blevet en kultfilm, og videoudgaverne er samlerobjekter, der er meget svære at få fat på. I følge Shubidua selv er det dog totalt umuligt at se en større sammenhæng i filmen, medmindre en af dem sidder ved siden af og forklarer, hvad der egentlig foregår.
90'erne
Nå, men uanset om Shubidua har succes eller ej, er gruppen tilbage i 1990, hvor alle de gamle LP'er bliver genudgivet på CD. På dette tidspunkt mener Shubidua selv, at det er på tide at komme i studiet og indspille noget nyt, men pladselskabet vælger at trække endnu mere på de gamle hits og udgiver i stedet et 3-dobbelt opsamlingsalbum, hvor sangene er valgt af fans'ene. Albummet vil dog aldrig sælge mere end 100.000, mener Shubberne selv, men de taber et væddemål og må spille gratis for medarbejderne til pladeselskabets julefrokost, da salget omkring jul nærmer sig 175.000 eksemplarer. De får også come back som live-band, da de spiller for ca. 50.000 mennesker på Bellevue Strand.
Shubidua 13 er næste skridt, men bandet har problemer med at bestemme, om én bestemt sang nu også skal med på albummet. Teksten er svær, og den er måske lige på kanten af at være for grov. Alligevel ender 'Sexchikane' på 13'eren, og sangen bliver et stort hit, der er med til at trække det samlede salgstal op på omkring 300.000. Energien er tilbage, og medlemmerne af gruppen har hver deres rolle at spille. Shubidua 14-16 og 'Live og Glade Dage' er alle velforberedte, og bandet rider på en sand bølge af succes.
I 1997 oplever bandet atter engang interne stridigheder om den musikalske linie, hvilket resulterer i, at Michael Hardinger forlader gruppen. Da Ole Kibsgaard i stedet træder ind, siger Shubidua goddag til sit 15. medlem. I 1998 fejrede Shubidua 25 års jubilæum, og gruppen begyndte det nye årtusinde med at udgive deres 17. album.
00'erne
Kort efter udgivelsen af 17'eren - omkring årsskiftet 2001 - siger gruppens keyboardspiller gennem 15 år, Jørgen Thorup, farvel til gruppen for at søge nye udfordringer og udgive musik som solist. Han erstattes af Jacob Christoffersen, der således bliver gruppens 16. medlem. De turnerer landet tyndt og udgiver en kombineret opsamlings- og jule CD i december samme år.
Det efterfølgende år spiller gruppen atter live rundt omkring i Danmark og viser blandt andet et eksempel på "boyband-mentaliteten" ved at lave et dance-medley som ekstranummer. I december udgiver gruppen en ny nodesamling tekster og noder til næsten alle deres hidtidige udgivelser. Derefter er vi fremme i 2003, hvor gruppen fejrer deres 30 års "shubilæum".
To år senere udsender Shubidua deres 18. album inspireret af H.C. Andersens eventyr. Teksterne og musikken er hovedsageligt lavet af Michael Bundesen i samarbejde med Rasmus Schwenger og den tidligere Shub, Michael Hardinger, der for en kort bemærkning er inde omkring gruppen igen. Hardinger deltager også som gæstemusiker på de forskellige numre og er rent faktisk også med på scenen til releasekoncerten i Valby den 18. maj, 2010.
Shubidua bliver dannet i 1973 af den nuværende forsanger, Michael Bundesen, og den tidligere guitarist, Michael Hardinger, der mødtes under tekstskrivningen til et satirisk radioprogram, der hed Åbent Hus. Rent faktisk hed den allerførste udgave af Shubidua Passport (der oprindeligt bestod af Michael Hardinger, Paul Meyendorf, Bosse Hall Christensen og Niels Grønbech, men fik tilføjet Michael Bundesen og Jens Tage Nielsen (Tågis)), og begyndelsen til successen kommer med den danske undersættelse af Elvis Presley's sang "Jailhouse Rock", der bliver til Fed Rock. Gruppen startede med undersættelser af engelske sange. Shubidua 1 og 2 ligner meget hinanden, men eftersom flere danske bands i starten af 70'erne begynder med undersættelser, går Shubidua over til at prøve at lave deres egne sange. Det får de succes med, da de skriver 'Hvalborg', og gruppen bliver mere og mere populær.Efter de 3 første albums samt en opsamlings LP efter 1 og 2 oplever Shubidua deres hidtil største succes med Shubidua 4, der bliver udgivet i 1977 (har solgt mere end 400.000 eksemplarer indtil nu). Gruppen har nu skiftet Paul Meyendorf ud med Claus Asmussen og rejser landet tyndt for at spille for deres fans. Alting bliver større og vildere - shows, koncerter, udstyr OG publikum. Hvert år udgiver Shubidua et nyt album, og fra Shubidua 5 tager Kim Daugaard pladsen som bassist i stedet for Niels Grønbech. Gruppens popularitet bygger på deres vidunderlige leg med ord og deres fængende melodier. De hylder både landet og dronningen i deres sange "Danmark" og "Sorgenfri".
I løbet af de kommende år spiller Shubidua for 1000'er af mennesker, men på trods af deres store succes kalder gruppens medlemmer sig stadig amatører og siger, at så snart folk ikke gider købe deres plader mere, stopper de med at spille. Derfor har alle arbejde eller uddannelse samtidig med deres arbejde med Shubidua. Alt dette sker i slutningen af 70'erne.
80'erne
I 1980 begynder gruppen at lave mere seriøse tekster, og hver sang tager længere tid at gøre færdig. Det tager næsten 1 år at få afsluttet 'Minus til Plus', og internt i bandet ulmer uvenskab og splid. Rent faktisk splittes gruppen, men heldigvis kun for nogle få måneder. Det tager tid at komme tilbage på rette vej, og uenighed om musikken medlemmerne imellem resulterer i, at de to oprindelige medlemmer, Bosse og Tågis, stopper i gruppen. I stedet træder Willy Pedersen og Kasper Winding til, og specielt Winding hjælper med til at give Shubidua æren tilbage. Winding er nemlig allerede en anerkendt trommeslager.
Efter udgivelsen af Shubidua 10 forlader Michael Bundesen gruppen for at finde ny inspiration og prøve en ny karriere som stationsforstander på den københavnske TV-kanal, Kanal 2, og Michael Hardinger tager over som frontfigur. Kasper Winding forsvinder også ud og bliver erstattet af Paul Callaby. Hverken Shubidua 11 eller koncerterne opnår dog samme succes som de foregående år.
Bundesens karakteristiske dybe stemme mangler, og i 1987 er han tilbage i gruppen. I mens har Willy Pedersen forladt bandet, men da Shubidua starter indspilningerne af Shubidua 12, har de fundet 2 nye medlemmer; Jørgen Thorup (som faktisk også var med på 11'eren, selvom han ikke officielt var medlem dengang) og Søren Jacobsen. Men intet er det samme længere.
De fleste tror, at nu er det slut med Shubidua, men i slutningen af 80'erne - og efter at have sagt farvel til Søren og Paul og goddag til Peter Andersen - bringer en ny pladeselskabsdirektør inspirationen tilbage til Shubberne. Han samler alle de største hits og udgiver dobbelt albumet '32 hits' i 1988. Dette bringer Shubidua tilbage på hitlisterne - specielt da dette er første mulighed for at høre Shubidua på CD i stedet for LP.
Ca. et år senere bliver en gammel drøm til virkelighed, da gruppen får mulighed for at lave en film. 'Den røde tråd' bliver født, og Shubiduas medlemmer skriver selv manuskriptet. Selvom kritikerne ikke just elsker filmen, bliver den faktisk set af en del og elsket af ikke så få. Efterhånden er 'Den røde tråd' blevet en kultfilm, og videoudgaverne er samlerobjekter, der er meget svære at få fat på. I følge Shubidua selv er det dog totalt umuligt at se en større sammenhæng i filmen, medmindre en af dem sidder ved siden af og forklarer, hvad der egentlig foregår.90'erne
Nå, men uanset om Shubidua har succes eller ej, er gruppen tilbage i 1990, hvor alle de gamle LP'er bliver genudgivet på CD. På dette tidspunkt mener Shubidua selv, at det er på tide at komme i studiet og indspille noget nyt, men pladselskabet vælger at trække endnu mere på de gamle hits og udgiver i stedet et 3-dobbelt opsamlingsalbum, hvor sangene er valgt af fans'ene. Albummet vil dog aldrig sælge mere end 100.000, mener Shubberne selv, men de taber et væddemål og må spille gratis for medarbejderne til pladeselskabets julefrokost, da salget omkring jul nærmer sig 175.000 eksemplarer. De får også come back som live-band, da de spiller for ca. 50.000 mennesker på Bellevue Strand.
Shubidua 13 er næste skridt, men bandet har problemer med at bestemme, om én bestemt sang nu også skal med på albummet. Teksten er svær, og den er måske lige på kanten af at være for grov. Alligevel ender 'Sexchikane' på 13'eren, og sangen bliver et stort hit, der er med til at trække det samlede salgstal op på omkring 300.000. Energien er tilbage, og medlemmerne af gruppen har hver deres rolle at spille. Shubidua 14-16 og 'Live og Glade Dage' er alle velforberedte, og bandet rider på en sand bølge af succes.
I 1997 oplever bandet atter engang interne stridigheder om den musikalske linie, hvilket resulterer i, at Michael Hardinger forlader gruppen. Da Ole Kibsgaard i stedet træder ind, siger Shubidua goddag til sit 15. medlem. I 1998 fejrede Shubidua 25 års jubilæum, og gruppen begyndte det nye årtusinde med at udgive deres 17. album.
00'erne
Kort efter udgivelsen af 17'eren - omkring årsskiftet 2001 - siger gruppens keyboardspiller gennem 15 år, Jørgen Thorup, farvel til gruppen for at søge nye udfordringer og udgive musik som solist. Han erstattes af Jacob Christoffersen, der således bliver gruppens 16. medlem. De turnerer landet tyndt og udgiver en kombineret opsamlings- og jule CD i december samme år.
Det efterfølgende år spiller gruppen atter live rundt omkring i Danmark og viser blandt andet et eksempel på "boyband-mentaliteten" ved at lave et dance-medley som ekstranummer. I december udgiver gruppen en ny nodesamling tekster og noder til næsten alle deres hidtidige udgivelser. Derefter er vi fremme i 2003, hvor gruppen fejrer deres 30 års "shubilæum".
To år senere udsender Shubidua deres 18. album inspireret af H.C. Andersens eventyr. Teksterne og musikken er hovedsageligt lavet af Michael Bundesen i samarbejde med Rasmus Schwenger og den tidligere Shub, Michael Hardinger, der for en kort bemærkning er inde omkring gruppen igen. Hardinger deltager også som gæstemusiker på de forskellige numre og er rent faktisk også med på scenen til releasekoncerten i Valby den 18. maj, 2010.
I efteråret 2005 fejres Claus Asmussen i forbindelse med Tivoli-koncerten i september. Claus har nu været medlem af Shubidua i 30 år i træk - et jubilæum som ingen før ham har kunnet præstere. Ca. 2 måneder senere består Shubidua for en sjælden gangs skyld kun af 5 musikere - Claus Asmussen er ikke længere medlem af gruppen, der vælger ikke at finde en erstatning for Claus.
I de følgende år turnerer Shubberne rundt i sommerlandet og giver koncerter, som de plejer, men ud over det hører man ikke meget til dem. I 2007 kan endnu et medlem af gruppen dog fejre 30 års jubilæum. Denne gang er det Kim Daugaard, der har præsteret 30 års tro tjeneste uden pause, og efter koncerten i Tivoli Friheden i Århus d. 28. juli bliver han fejret af en lille gruppe fans.
10'erne
I 2010 er Shubidua for første gang i mange år igen at finde på hylderne i pladeforretningerne. En boks med remasterede udgaver af de 9 første albummer udkommer, og senere på året kommer der også en boks med de resterende albummer 10-18 samt en stor boks med hele Shubiduas bagkatalog. I alle 3 bokse findes også et hæfte med tekster og historier samt ikke tidligere udgivede numre, demoversioner og lignende. I den store boks findes desuden en DVD, der blandt andet indeholder den tidligere omtalte kultfilm "Den Røde Tråd". I november 2010 vises "Den Røde Tråd" i enkelte biografer forskellige steder i landet i forbindelse med udgivelsen af den store boks, og filmen er således for første gang i mange år officielt tilgængelig.
Kort efter at gruppen har startet deres sommerturné i 2011, rammes bandet af en alvorlig sygdom. Michael Bundesen får desværre en blodprop i hjernen, og alle jobs bliver aflyst. Alle håber selvfølgelig, at Bunden kommer på benene igen og kan vende tilbage til musikken, men flere år senere er Shubidua stadig officielt på pause.
2013 er året, hvor bandet har 40 års jubilæum, og det markeres med udgivelsen "Shubidua 40 års Shubilæum" med undertitlen "De 40 største hits" - en dobbelt-cd indeholdende 40 numre fra tidligere udgivede albummer. Senere på året tildeles Shubidua IFPIs ærespris ved Danish Music Awards, og efter ikke at have vist sig offentlig i mere end 2 år, modtages prisen på scenen af Michael Bundesen i kørestol, flankeret af Kim Daugaard og Michael Hardinger. Selvom sidstnævnte i mange år ikke har været en del af bandet, blev hans andel i bandets historie anerkendt i form af hans tilstedeværelse ved prisuddelingen.